Hvordan gør man noget så velkendt som fugleundervisning nyt? Der er ikke noget banebrydende i at bruge borde og papir i undervisningen. Ej heller i at dele eleverne i grupper.

Men når vi i forbindelse med en revision af vores fugleforløb har valgt at forholde os kritisk til hver eneste lille detalje, sker der alligevel noget nyt. Vi har tvunget os selv til at tage stilling: Hvilken værdi har hvert enkelt element? Hvor skaber vi reelt plads til fordybelse? Hvordan sikrer vi, at elevernes egne spørgsmål og undringer bliver taget alvorligt?

Resultatet er et mere stringent og fokuseret forløb. Der er skåret ind til benet – og samtidig åbnet for dybere samtaler og opdagelser i naturen.

Nogle gange handler nytænkning ikke om store forandringer, men om bevidst at vælge til og fra i det, vi allerede kender.