Log på Pensionsguiden

KBS Borgerrettede film
2.065 views
10. august 2012
1. Velkommen til Pensionsguiden. I denne video kan du se, hvordan du bruger den digitale pensionsguide til at holde styr på alt, der vedrører din pension.

2. Med Pensionsguiden kan du:
• Læse mere om pension
• Beregne din pension
• Ansøge om pension og diverse tillæg
• Samt oplyse ændringer vedrørende din pension.

3. Du klikker på 'Gå til guide' for at starte pensionsguiden

4. Du står nu på forsiden af pensionsguiden, der er åbnet i et nyt vindue.

5. Klikker du på 'Læs om', kan du læse mere om regler og forhold vedrørende din pension.

6. Klikker du på 'Beregn', får du mulighed for at lave en vejledende beregning af din pension

7. Klikker du på 'Ansøgning', kan du ansøge om pension, helbredstillæg og varmetillæg.

8. Klikker du på 'Ændring', kan du oplyse ændringer i de forhold, som har betydning for din pension.

Det drejer sig om ændringer i din formue, din indkomst eller dine samlivsforhold.

9. Ønsker du at ansøge om pension eller oplyse ændringer, skal du af sikkerhedsmæssige årsager altid logge på med NemID.

Klik på 'Log på' i øverste højre hjørne.

10.1. Først indtaster du dit Bruger-ID. Har du ikke valgt et personligt brugernavn ved oprettelsen af din NemID, kan du altid bruge dit cpr-nummer.

Husk at skrive hele cpr-nummeret inklusiv de sidste fire cifre.

10.2. Dernæst indtaster du din adgangskode og klikker på 'Log på'

10.3. Til sidst indtaster du din nøgle, som du finder på dit personlige nøglekort.

11. Du er nu logget ind og kan ansøge om folkepension og oplyse ændringer.

12. Inden du går i gang er det en god idé, at du finder papirerne om din formue, pensionsordning og dine fremtidige indtægter frem. Disse oplysninger skal du bruge, når du udfylder ansøgningen.

13. Tryk på 'start', når du er klar.

14. For at kunne behandle din ansøgning, har vi behov for at kunne indhente og videregive relevante oplysninger. Det skal du som det første give os lov til.

Læs teksten igennem og klik på 'OK', hvis du ønsker at give samtykke.

15. Skal du for eksempel søge om folkepension, sætter du nu flueben i 'Ansøg om folkepension' og klikker på 'Næste'.

16. Du skal nu trin for trin afgive de oplysninger, som er nødvendige for, at vi kan behandle din ansøgning.

Som hjælp vil du få vist de oplysninger, som vi i forvejen kender.

Men da vi ikke kender din fremtidige situation, er det vigtigt, at du forholder dig til alle oplysninger, så vi får et retvisende billede af dine økonomiske forhold, efter du er gået på pension.

Det samme gælder, hvis du senere vil oplyse ændringer. Skriv oplysningerne som de vil se ud efter ændringerne er trådt i kraft.

17. om en hjælp kan du undervejs trykke på spørgsmålstegnene og læse mere om, hvordan du udfylder de enkelte felter.

18. Du bevæger dig fra side til side ved hjælp af knapperne "forrige" og "næste" nederst på siden.
Hvis du ikke kan nå at blive færdig, eller mangler du nogle oplysninger, kan du gemme dine foreløbige indtastninger ved at trykke på knappen "Gem midlertidigt".

Når du på et senere tidspunkt logger på igen, bliver du spurgt, om du vil starte for fra eller starte, men anvende allerede gemte oplysninger

19. Har du spørgsmål til udfyldelsen af din pensionsansøgning, kan du ringe til Center for Pension på 33 66 33 66 og få hjælp af en medarbejder.

Rate video

1 star 2 star 3 star 4 star 5 star